Rodfiltsvamp Rhizoctonia solani

Rodfiltsvamp, er efter kartoffelskimmel, den sygdom der forårsager de største udbyttetab og kvalitetsforringelser i kartofler. Svampen Rhizoctonia solani, der forårsager rodfiltsvamp, er blandt de mest udbredte svampe i verden. Dens værtplanteregister tæller flere hundrede planter. Den race af svampen, der angriber kartofler, kan således også leve på flere andre af vores kulturplanter, hvilket gør, at svampen altid findes i jorden i større eller mindre udstrækning. Enkelte afgrøder som fx. havre virker dog direkte sanerende overfor rodfiltsvamp, hvorfor havre i sædskiftet vil kunne mindske problemet med angreb af rodfiltsvamp i kartofler.

Seriøse kartoffelavlere bejdser altid kartoflerne mod rodfiltsvamp ved lægning. Ved bejdsning af læggematerialet hindres den smitte, der sidder på læggeknolden i, at udvikle sig og angribe planten. Bejdsning har derimod ingen effekt på Jordsmitten, der i pressede sædskifter og under bestemte sædskiftmæssige forhold, kan give meget kraftige angreb af rodfiltsvamp.
For at mindske jordsmitten, anbefales det, at der er minimum tre kartoffelfrie år i sædskiftet, og at der anvendes sunde læggekartofler. Det hindrer dog ikke nødvendigvis et kraftigt angreb af rodfiltsvamp, da svampens sklerotier kan overleve mange år i jorden.

Der er flere årsager til, at et ellers sundt sædskifte kan føre til kraftige angreb af rodfiltsvamp pga. jordsmitte. Erfaringer har vist at sorte jorde og kvægsædskifter med stor andel af græs, majs og megen gylle, ofte kan give problemer med jordsmitte.

Svampen trives bedst under tørre og iltrige forhold. Hvis nedbøren er begrænset i Vinterhalvåret vil høje områder af marken kunne have en forholdsvis stor opformering af rodfiltsvamp, det kræver dog, at der er perioder med forholdsvis høje temperaturer.

Ved kraftige angreb på planten, lukkes der af for transporten af næringsstoffer og vand opad i planten, mens transporten af assimilater til indbyggelse i knoldene også hindres. Kartoffeltoppen vil se stresset ud af vandmangel, pga. de lukkede transportveje. Ligeledes vil kartoflen begynde at danne såkaldte luftknolde, der dannes oven over det stængelomfattende angreb.

Det økonomiske tab ved angreb af rodfiltsvamp kan blive endog meget højt. I spisekartofler kan et kraftigt angreb af rodfiltsvamp nemt koste op til 5000 kr pr ha. Dels på grund af lavere udbytte, men specielt på grund af dårligere sortering. I fabrikskartoflerne kan rodfiltsvamp nemt reducere stivelsesindholdet med 1%, hvilket koster 2000 kr pr ha, dertil skal så ligges udbyttetabet.

Der er forskellige forholdsregler, man kan bruge for at mindske jordsmitten i sædskiftet. Undgå halmnedmuldning og raps og sennep i sædskiftet, som rodfiltsvampen kan opformeres på. Havre som forfrugt til kartofler, har i forsøg vist, at det mindsker angrebet af rodfiltsvamp.

Behandling med jordforbedringsmidlet Stub-Set i stubben året før kartofler, er bl.a. ved at øge omsætningen af planterester i jorden, med til at mindske mængden af jordsmitte. Ved alvorlige rodfiltsvampangreb efter ubehandlet stub, er der målt op til 33 % merudbytte, hvor stubben er behandlet (i firmaforsøg). Læs mere under vækststimulering.