Vinterraps er en glimrende sædskifteafgrøde og vil normalt give anledning til en forøgelse af udbyttet i en efterfølgende kornafgrøde på typisk 5 – 10 %.

Af hensyn til angreb af visse sygdomme bør der være en række år, mellem hver gang der er raps i marken – i hvert fald mindst 4. På grund af den tidlige såning og den tidlige modning giver dyrkning af vinterraps en række driftsmæssige fordele, ligesom vinterraps må tilføres gylle i det tidlige efterår, og på den måde kan aflaste kapaciteten i en måske lidt overfyldt gyllebeholder. Vinterraps har et højt udbytteniveau og for, at fastholde dette er en god overvintring nødvendig. Dette stiller krav til sorternes vinterfasthed, til kvaliteten af såarbejdet, såtidspunktet, udsædsmængden, kvælstofmængden og gødningstidspunktet og om optimalt udviklede planter før vinterens komme.

Vinterraps dyrkes for, at kunne sælge frø til udvinding af rapsolie, der kan anvendes til mange formål, både i fødevareindustrien, i tekniske olier, og som brændselsolie – som et biobrændsel.

Sædskifte
For at sikre udbyttet på et højt niveau år efter år, skal vinterraps dyrkes i et sædskifte, hvor der er en afstand mellem de enkelte rapsafgrøder. Mindst 4 og hellere 6 eller 8 år mellem hver gang der er raps er en rigtig god idé. Ellers opstår der risiko for kraftige angreb af kålbroksvamp, rodhalsråd, rodbrand. Samtidig mindskes risikoen for opformering af visse ukrudtsarter, der kan være svære, at bekæmpe i vinterraps. Da vinterraps skal sås tidligt, bør forfrugten være en relativt tidligt moden afgrøde. Gode forfrugter er vinterbyg og tidlige kartofler, samt tidlige sorter af frøgræs. I visse år kan der også sås efter vårbyg og vinterhvede.

Sortsvalg
Et højt og stabilt udbytte, god overvintring under danske forhold, gode stråegenskaber og god resistens mod sygdomme er de vigtigste parametre, når valget af vinterrapssort skal fastlægges. Der er generelt mange sorter til rådighed, om end sortsvalget selvfølgelig indsnævres noget som følge af såsædsfirmaernes sortsinteresser mm. Der skelnes mellem hybrid- og konventionelle sorter.

Såtid
Det er af afgørende betydning for vinterrapsens udvikling i efteråret, at såningen er rigtig timet. Normalt bør der sås i perioden 10. – 25. august. Det tidligste såtidspunkt vælges på kolde jorder, langt mod nord i landet eller hvor der ikke tilføres husdyrgødning ved såning. Det sene såtidspunkt vælges i den sydlige del af landet, især hvis der samtidig tilføres husdyrgødning om efteråret. Ved for tidlig såning er der risiko for, at planterne udvikler sig for kraftigt om efteråret og vækstpunktet derfor kommer for højt op, hvorved planterne er stærkt udsatte for udvintring især under frostvejr med partielt eller ringe snedække.

Ved sen såning er der risiko for en for ringe udvikling inden vinteren, hvorefter planterne vil være for små i foråret og derfor få en dårlig start med for lavt udbytte til følge. Såning efter 1. september bør frarådes, idet dette vil føre til en udbyttenedgang på mere end 10-20 %.

Udsædsmængden fastsættes udfra sort, såtid, såbedets kvalitet, jordtypen og tusindskornsvægten. Normalt tilstræbes 40 – 60 fremspirede planter pr. ha, hvilket modsvarer en udsædsmængde på 2,5 - 4,0 kg/ha. Især ved den tidlige såning i et godt såbed anvendes den lille udsædsmængde, medens den høje udsædsmængde anvendes ved sen såning, ved dårligt såbed og ved manglende gødskning. Visse sorter forhandles i en emballage, der er afpasset til et bestemt antal hektarer.

Såning
For at sikre en god og ensartet fremspiring er det vigtigt, at rapsfrøene placeres i en dybde af 1 – 2 cm i en tilpas fugtig jord. I de fleste tilfælde vil det være en god idé at pløje marken umiddelbart efter høst af forfrugten, således at den nedbør, der falder i perioden indtil høst kan blive opsamlet i de øverste jordlag. Herved sikres, at der ikke sås i udtørret ”askesåbed”.

Gødskning
Vinterraps er en afgrøde, der betaler godt for tilførsel af gødning. For at sikre en passende udvikling inden vinteren skal der være adgang til en optagelse af de vigtigste plantenæringsstoffer. Hvor der ikke er tilført husdyrgødning i året forud, bør der tilføres 30 – 40 kg N, f.eks. med 200 kg NPK 20-2-12 pr. ha ved eller umiddelbart efter såning. Ved såning efter 20. august bør dette under alle omstændigheder gennemføres. Hvis der bruges gylle som gødning, bør dette ikke nedpløjes før såning, idet det kan give en for langsom og mangelfuld effekt. Derimod giver nedfældning eller slangeudlægning en bedre virkning.

Det samlede gødskningsbehov er ca. 160 – 200 kg N, 25 – 30 kg P og 80 – 100 kg K, 10 – 15 kg Mg og 30 – 40 kg S, afhængig af udbytteniveau. Ved meget høje udbytter – over 40 hkg pr. ha. – bør de anførte mængder af P, K, Mg og S forøges, ligesom der også kunne være behov for mere kvælstof. Dette kræver dog selvsagt, at der er plads indenfor ejendommens samlede kvælstofkvote.

Kvælstof bør normalt tilføres ad to gange – som en delt gødskning. Den første tildeling bør normalt foretages omkring 1. marts med ca. 40 % af totalmængden. Ved den anden tildeling omkring 10. april tildeles resten. Husdyrgødning, enten som fast staldgødning eller dybstrøelse tilført forud for såning eller måske bedre som gylle om foråret kan udmærket udgøre en del af kvælstofgødningen til vinterraps. Hvor gylle anvendes, bør udkørslen ikke ske for sent, både af hensyn til effekten og for at mindske kørselsskaden. Begyndelsen af april vil tit være passende for gyllekørsel.

Hvor der ikke er anvendt husdyrgødning om efteråret, bør der allerede i første gødskning anvendes visse mængder af alle næringsstoffer, herunder S for at sikre den rette udvikling.

Ukrudtsbekæmpelse
Enhver vellykket ukrudtsbekæmpelse i vinterraps starter om efteråret. Det er meget vigtigt, at der i rapsens etableringsfase ikke optræder skadelig konkurrence fra ukrudt. Herunder hører også spildkorn, der især på for-pløjninger, samt i nogle tilfælde også i striber efter mejetærskeren, kan danne tætte bestande. Senere kan især kamille, burresnerre, hyrdetaske, fuglegræs og valmuer give store gener. Ved valget af midler bør der fokuseres på, hvorvidt disse har den fornødne effekt på de i marken forekommende arter. 

Vækstregulering
På jorder, hvor kvælstofeffekten kan være svær at forudsige, på jorder, hvor lejesæd erfaringsmæssigt kan være et problem og ved lidt stråsvage sorter, samt ved tilførsel af større mængder husdyrgødning, kan anvendelse af vækstregulering være en forudsætning for at gennemføre en rentabel rapsproduktion.

Sygdomme
Angreb af sygdomme kan give meget alvorlige udbyttetab i vinterraps. Angreb af kålbrok undgås ved et korrekt sædskifte, men er sygdommen først i marken, tager det mange år inden smitten igen er væk. Rodhalsråd viser sig om sommeren men skyldes angreb af phomasvampen i efteråret. En vækstregulerende effekt i efteråret, der sikrer at vækstpunktet ikke kommer for højt op på stænglen før vinteren sætter ind. Angreb af storknoldet knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpesvamp kan bekæmpes med i foråret omkring blomstring.

Skadedyr
Normalt er rapsfrø bejdset mod mindre jordboende skadedyr. I fremspiringsfasen kan angreb af snegle give anledning til fatale skader, især på svære lerjorder i fugtige år. Angreb kan bekæmpes med sneglemidler  Doseringen afhænger af sneglenes størrelse og antal: små snegle (under 1 cm) 10 – 12 kg/ha, store snegle 15 kg/ha og ved mange snegle 20 – 25 kg/ha. Midlet tåler nedbør og har en virkningstid på 5 – 6 uger. Der kan herefter genbehandles.

Angreb af rapsjordlopper kan være ganske fatale for rapsens overvintring, og hvor angreb forekommer, bør disse bekæmpes med et pyrethroid.

I det tidlige forår kan angreb af glimmerbøsser i varme perioder undertiden give stor skade på frøanlæggene. I den følsomme periode i knopstadiet bør marken derfor hyppigt inspiceres. Ved væsentlige angreb skal disse bekæmpes.
Senere kan angreb af skulpesnudebiller og skulpegalmyg give anledning til betydelig udbyttenedgang, når deres larver æder af frøene inde i skulperne. Ved forventning om væsentlige angreb kan disse bekæmpes evt med et pyrethroid.

Høst
Forudsætningen for en høj afregning er en god kvalitet af den høstede vare, herunder at denne er ren og tør. Høsten kan i mindre vindudsatte egne ske direkte, medens der i mere kystnære områder, og i vindudsatte marker bør ske en skårlægning af afgrøden, ligesom dette også bør være tilfældet for uens modne afgrøder, samt tynde opretstående afgrøder. Det rette tidspunkt for skårlægning er, når afgrøden har et gulligt skær, og 1/3 af frøene er mørke til brunlige.

Høsten finder da sted ca. 10 – 14 dage senere. Ved direkte høst bør mejetærskeren udstyres med det fornødne udstyr hertil. Den høstede vare vil være mere våd, og have et højere klorofylindhold i de mere grønne frø.

Omgående efter høst bringes rapsen på lager og nedtørres til ca. 9 % vand, hvorefter den nedkøles og beluftes jævnligt, således at kvaliteten bevares, og angreb af lagerskadedyr eller svampe undgås.