Majs
Majs er en attraktiv afgrøde, der kan yde et meget stort udbytte pr. ha. Der kan her avles billige foderenheder af en super kvalitet, der er særdeles velegnet til fodring af både malkekøer og opdræt.

Hvor kan man så majs?
Majs befinder sig på sin nordgrænse m.h.t. dyrkningsforhold i Danmark. Dette stiller store krav til management i dyrkningen. De senere års stigende temperaturer har dog øget dyrkningssikkerheden i majs.

Majsen placeres bedst på veldrænede jorde i god dyrkningstilstand og med gode læforhold - især mod vest og nord.

Sortsvalg
Der findes mange dyrkningsværdige sorter. Der skelnes mellem tidlige, middeltidlige og sildige sorter. Ved sortsvalget lægges vægt på et stabilt udbytte over flere år, med høj fordøjelighed og positive dyrkningsegenskaber. Udsæden af majs kan variere i kvalitet. Der bør vælges udsæd fra partier med en høj tusindkornsvægt. Hvor vægten af en sæk majsudsæd (50.000 frø) er under 16 kg, bør dette parti ikke udsås under danske forhold.

Såtidspunkt
Majs skal have en hurtig og sikker fremspiring. Dette kræver en høj jordtemperatur og gode vejrforhold. Majs bør derfor sås i forårspløjet jord, når jordtemperaturen er mindst 10 grader C og der er udsigt til stabile gode vejrforhold. Dette vil ofte først være sidst i april eller begyndelsen af maj.

Gødskning
Majs er en afgrøde, der betaler godt for en placeret startgødning. Denne bør indeholde kvælstof og fosfor, samt zink, bor og svovl i en sådan mængde, at afgrødens behov tilgodeses. Herudover gives husdyrgødning i en passende mængde. På grund af sin lange vækstsæson udnytter majsen kvælstoffet og andre næringsstoffer i gyllen godt. Majsen har den højeste optagelse af kvælstof fra 5-6 bladstadiet. Derfor kan en eftergødskning være aktuel i nogle marker.

Ukrudt
Majsen har som en langsomtvoksende rækkeafgrøde en meget dårlig konkurrenceevne overfor ukrudtet. Ukrudtet er majsens værste fjende, og det kan fuldstændig udkonkurrere majsen. En særdeles effektiv ukrudtsbekæmpelse er derfor et krav i majsavlen. Der er de senere år kommet mange nye midler på markedet til bekæmpelse af ukrudt i majs, så det er muligt at løse de fleste ukrudtsproblemer. Ukrudt i majs bekæmpes normalt af 2-3 omgange for at opnå en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse.

Sygdomme
Angreb af fusarium i spiringsfasen kan give anledning til en betydelig reduktion i antallet af fremsprirede planter. Angreb fremmes stærkt af kold og fugtig jord, hvor fremspiringen tager lang tid. En effektiv bejdsning kan tage broddet af kraftige angreb, men ikke forhindre disse. Fra tid til anden ses angreb af majsbrand, der giver misdannede (ødelagte) kolber. Svære angreb er meget sjældne under danske forhold. De senere år er der desuden fundet bladpletsvamp, øjepletsvamp samt rust i danske majsmarker. Det er meget sortsafhængig hvor modtagelige planterne er. Problemet opstår primært i majs efter majs uden pløjning.

Skadedyr
Kort efter såning kan råger give anledning til store skader ved at gå og æde de nysåede kerner. Bejdsning er ikke effektiv heroverfor. Efter fremspiring kan angreb af havrenematoder, der suger på rødderne, give kraftige skader med betydelig udbyttenedgang til følge. Angreb bliver værst i kornrige sædskifter. der kan udtages jordprøver i efteråret til vurdering af problemets omfang. Smælderlarver kan efter majsens fremspiring give anledning til problemer hvor de gnaver stænglen over, så planten dør. Angreb af smælderlarver er værst, hvor der har været græs som forfrugt. I de senere år er angreb af stankelbenslarver blevet mere udbredt i marker efter græs.

Høst
Høsttidspunktet bestemmes udfra ønsket om det størst mulige udbytte og den bedste forderkvalitet. Så længe majsen er grøn vil der være en tilvækst. Samtidig øges tørstof- og stivelsesindholdet.

Høsten bør finde sted, når tørstofindholdet er ca. 32-33 %. Herved undgås også saftafløb.

Ensilering
Det er vigtigt at ensileringen sker hurtigt og effektivt. En hurtig og omhyggelig tildækning er derfor et krav. Ensilagekvaliteten kan forbedres ved anvendelse af ensileringsmidler.