Kartoffelskimmel Phytophthora infestans

Kartoffelskimmel er den mest udbyttereducerende sygdom i kartofler. Skimmel overvintrer hovedsageligt i læggematerialet, hvorfra det spredes til den inficerede knolds top og videre med vinden til de omkringstående planter, resten af marken og videre til andre marker. Skimmelsporerne kan spredes over meget store afstande med vinden. Alvorlige Skimmelangreb medfører, at kartoflens top over ganske kort tid nedvisner. Skimmelens sporer kan med regn eller vandingsvand vaskes ned til de øverst liggende knolde, der kan få knoldskimmel og medfører rådne kartofler ved lagring.

Den kemiske forebyggelse af kartoffelskimmel har god effekt, hvis planterne beskyttes inden, der er tegn på angreb i marken. Mange kartoffelavlere har tendens til at starte de forebyggende sprøjtninger for sent, da skimmelangrebene de senere år er kommet tidligere og tidligere på sæsonen. Sidst i 70´erne kom krydsningstype A2 til det centrale Europa fra Mexico, hvorfra den siden har spredt sig til det meste af Europa og indenfor de seneste 20 år også i Danmark. Med begge krydsningstyper (A1 og A2) til stede kan svampen gennemføre en kønnet formering. Derved dannes nye og mere virulente racer af kartoffelskimmel, hvilket er årsagen til, at skimmel angriber kartoflerne tidligere, og uden det har været skimmelvejr (i gammeldags forstand). Ved den kønnede formering danner svampen Oosporer, der i modsætning til de ukønnede sporer, kan overleve i jorden i flere år.

Derfor har vi de seneste år fået problemer med jordsmitte, der kendes ved, at de blade der rører jorden, bliver angrebet først. Angreb af jordsmitte vil være værst i lavningerne. Det skyldtes tydeligvis, at når jorden vandmættes af kraftige regnbyger skyller skimmelsporene, sammen med vandet, hen i lavningerne, hvor angrebet således bliver kraftigst.

Ud fra de senere års erfaringer, skal man altså meget tidlig ud med en forebyggende skimmelbekæmpelse. De senere år skulle de fleste kartoffelmarker allerede beskyttes omkring den 1. juni, for at undgå de tidlige skimmelangreb, specielt i modtagelige sorter, men også i mindre modtagelige sorter i områder, hvor der var et stort skimmeltryk. Tidlige kartofler, der har været overdækket, skal beskyttes væsentlig tidligere.

Bladplet Alternaria Solani

Bladplet er en sygdom som kommer midt på sommeren. Der er to arter af Alternaria, A. Solani og A. Alternata som giver symptomer på bladene. Det er kun A. Solani som har økonomisk betydning, da den har god evne til at angribe bladene, mens A. alternata er en sekundær svamp. Gennem de sidst 5-10 år har bladplet fået mere opmærksomhed og dens økonomiske betydning er blevet eftervist i flere landforsøg. Sygdommen skal bekæmpes forbyggende, da der ikke findes nogle midler med kurativ effekt. Det er en sædskiftesygdom og bedste forebyggelse er min. 3 kartoffelfrie år. Forebyggende bekæmpelse startes 40-60 dage efter fuldfremspiring og fortsættes afhængig af produktionsform frem til medio august.