Cystenematoder Kartoffelcystenematoder eller kartoffelål som de også kaldes har været et kendt skadedyr i Danmark siden 1928. Indtil slutningen af 0`erne var vi overbevist om at vi kun havde globodera rostochensis (Ro 1,4) i DK. Larverne overvintrer i cysterne, der hver kan indeholde op til 600 larver. Cysterne kan overleve i jorden i op til 20 år. Hvert år klækkes en del af cysterne, men dyrkning af kartofler i inficeret jord kan på grund af signalstoffer i kartoffelrødderne medføre øget klækning af cysterne. Der findes mange kartoffelsorter der er resistente overfor Ro 1,4 cystenematoder. dette betyder dog ikke, at resistente sorter, ikke kan skades af angreb, men derimod at nematoderne ikke kan opformeres på de resistente sorter. Dyrkning af resistente sorter kan derfor nedbringe problemet med cystenematoder.

I slutningen af nullerne begyndte vi at se cystenematoder på ellers resistente sorter. Vi fik derfor en mistanke om at der var kommet en ny race af cystenematoder til landet. En test af de fundne nematoder har vist, at disse tilhører racen globodera pallida (Pa 2, Pa 3). Dette har medført, at der i områder med stor melproduktion og dermed tæt kartoffelsædskifte, er ændret i sortsvalget, så der nu dyrkes pallida resistente sorter. Der er stor forskel på de forskellige sorters resistens. Nogle sorter har en god bekæmpelse af nematoderne, dvs. der klækkes mange cyster. Sorterne får en karakter fra 1-9 som beskriver hvor ”gode” de er til at nedbringe antallet af nematoder. De sorter med karakter under 7 har ikke den store bekæmpelse. En resistent sort er nødvendigvis ikke tolerant overfor nematoderne. En multiresistent sort som Seresta er ikke særlig tolerant dvs. den gror ikke særlig godt hvor det er mange nematoder.

Læggekartoffelavl
Ved avl af certificerede læggekartofler udtages der jordprøver til bestemmelse af om jorden er inficeret med cystenematoder. Findes der nematoder i jordprøven må arealet ikke bruges til avl af læggekartofler.

Bekæmpelse
Konstateres der cystenematoder i en kartoffelmark bør der fremadrettet kun dyrkes resistente sorter i marken. Dette bør fortages for ikke at få spredt cystenematoderne til andre marker. Smittespredning forekommer normalt med læggekartofler eller jord fra ikke rengjorte traktorer, maskiner eller andre ting som kartoflerne har været i berøring med. Der bør tages jordprøver til bestemmelse af hvilke nematoder det drejer sig om, for at få lagt den bedste strategi for bekæmpelse. HLB i Holland har stor ekspertise i analyser for nematoder.

Fritlevende nematoder
De senere år er der blevet øget fokus på problemer med fritlevende nematoder. Fritlevende nematoder forekommer i alle jorde i større eller mindre grad. Der findes flere arter, den primære artsgruppe er Tricodorus men også Pratylencus bliver et større problem.

Skadessymptomer
Tricodorus forvolder skade ved at suge på rodspidser og rodhår. Desuden kan Tricodorus suge på spirespidser, hvilket i kartofler kan forårsage forsinket eller manglende fremspiring. Tricodorus overfører desuden rattle virus som giver rust i kartofler. Nematoderne bevæger sig i vand. Problemer med angreb forekommer således kun hvis der er forholdsvis fugtige forhold efter lægning af kartoflerne. De største problemer med angreb af fritlevende nematoder i kartofler ser vi på JB 2-4, hvor forholdene for nematodernes bevægelighed er gode.

Bekæmpelse
Fritlevende nematoder kan ikke umiddelbart bekæmpes, da det ikke er tilladt at anvende nematicider i Danmark. Problemer med fritlevende nematoder opstår i kolde og fugtige forår. De fritlevende nematoder lever og bevæger sig i jordvæsken. Det optimale forhold er ved jordens markkapacitet. Det er derfor vigtigt ikke at sætte kartofler i for fugtig jord, da det vil forværre problemet. De fritlevende nematoder er stedbundne og flytter sig ikke af sig selv. De er følsomme over for mekanisk behandling. Vi har set eksempler på at en let harvning før lægning har haft stor effekt. Bestemte sorter af Olieræddike ser dog ud til at have en sanerende effekt mod Tricodorus mens Pratylencus kan saneres med Tagetes.