BJ-Agro styrker sig med endnu en kartoffelkyndig rådgiver

KARTOFFELBRANCHEN ER I RIVENDE UDVIKLING MED HØJE VÆKSTRATER OG FORNUFTIG AFREGNING. DET GIVER EN ØGET EFTERSPØRGSEL PÅ KARTOFFELKYNDIGE RÅDGIVERE. DERFOR UDVIDER BJ-AGRO NU MED STOR GLÆDE BEMANDINGEN MED KLAUS BECK-HUNDERUP, DER ER UDDANNET AGRO-BIOLOG.

Fra den 3. februar 2025 er endnu en dygtig planteavlsrådgiver føjet til BJ-Agros team i Hovborg.

- Klaus Beck-Hunderup har trods sin unge alder på 27 år allerede nogle års erfaring med planteavlsrådgivning fra tidligere job. Vi gælder os til at få endnu en ung kartoffelinteresseret kollega, der med sin viden om bl.a. digitalisering og maskinteknologi vil supplere de mange erfarne rådgivere, vi i forvejen har hos BJ-Agro, siger Benny Jensen, direktør for rådgivning og forsøg hos BJ-Agro.

Fuldservice planteavlsrådgivning omkring højværdiafgrøder.

Selvom de fleste af BJ-Agros kunder dyrker højværdiafgrøder som f.eks. kartofler, hvor det kræver stor fokus at sikre kvalitet og udbytte, så skal det øvrige sædskifte naturligvis også håndteres.

- Med Klaus Beck-Hunderup og hans erfaring med præcisionsteknologi får vi tilmed ny inspiration til optimering af hele sædskiftet og de kommende grønne tilpasninger, så vi til trods for væksten i kartoffelarealet forsat kan yde den fuldservice planteavlsrådgivning, der kendetegner vores rådgivning, forsætter Benny Jensen.

Endnu et skridt mod et stabilt generationsskifte i Dansk Kartoffelavl.

BJ-Agro hjælper kartoffelavlere på cirka 25 procent af det danske kartoffelareal og har derudover kunder i Sverige, Tyskland og Island. Kartoffelavl er og bliver en videnskrævende branche, og derfor er vi hos BJ-Agro stolte af nu at have hele fire unge agronomer og agro-biologer i pipeline til at sikre et stabilt generationsskifte til at rådgive dansk kartoffelavl, slutter Benny Jensen.

 

Vil du vide mere, eller er interesseret i planteavlsrådgivning på højværdiafgrøder, så kontakt Benny Jensen tlf.: +45 4019 9580

Klaus Beck-Hunderup er ansat som rådgiver i BJ-Agro og har første arbejdsdag mandag d. 3. februar 2025. Privatfoto.